For en gangs skyld bliver næste års pokalfinale i fodbold ikke et anliggende mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland.
De to superligaklubber har stået over for hinanden i de to seneste finaler, som FC Nordsjælland begge har vundet.
Men i denne sæson har de trukket hinanden allerede i ottendedelsfinalen, og denne gang bliver det med en anden vinder, hvis det står til midtjydernes træner Glen Riddersholm.
- Nu er det vores tur til at slå dem ud. Vi vil alle utroligt gerne i den finale igen i denne sæson, selv om det har budt på to kæmpeskuffelser til klubben i de to seneste sæsoner, siger Riddersholm til klubbens hjemmeside.
Ud over revanche er der noget mindst lige så vigtigt på spil for midtjyderne torsdag aften i Farum.
Vinderen af pokalturneringen er sikret en plads i Europa League-kvalifikationen, og det vægter højt på heden.
- Vi kan jo godt se, at med sejr over Nordsjælland er vi allerede i kvartfinalen, og nogle af de andre superligahold vil være slået ud, hvis vi når dertil, siger træneren.
FC Midtjylland har i sin blot 12-årige levetid allerede deltaget i fire pokalfinaler. Hver gang er det dog endt med nederlag - to til FCN og to til Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned