FCM-træner efter 5-2: Den kan fansene leve længe på
Foto: © Lars røNbøg, Frontzonesport /Scanpix
© Lars røNbøg, Frontzonesport/ Scanpix /Scanpix
FC Midtjylland fik revanche for tre hjemmebanenederlag i streg og spillede sig tilbage i guldkampen med 5-2 over lokalrivalerne Viborg.
Og den underholdende sejr glæder på alle måder cheftræner Glen Riddersholm.
- Vi fik betalt tilbage på de dårlige resultater hjemme, og folk fik fuld valuta for pengene med fem mål og en derbysejr, som fansene kan leve længe på.
- Vi ved, det er den vigtigste kamp for dem i sæsonen, så jeg glæder mig sindssygt meget på fansenes vegne, siger FCM-træneren og fortsætter.
- Samtidigt er vi tilbage i kapløbet, så det er en win-win-situation for os på den korte bane. Sejren giver os moral og selvtillid, og vi er ved at finde det glid i vores spil, som vi har annonceret, at vi ville.
- Omgivelserne har ikke hele tiden troet på, at vi ville finde det igen, men vi har holdt fast i vores plan og filosofi, og vi har accepteret, at det har taget tid.
Den dobbelte målscorer Petter Andersson er ligeledes særdeles tilfreds.
- Det var dejligt at score to mål, men det var vel derudover ikke min bedste kamp. De tre point er dog det vigtigste. Det er en meget vigtig sejr og at vinde på denne måde i et derby er vældig dejligt.
- Hvis vi skal vinde guld, kræver det, vi vinder vores egne kampe. Men det er ikke kun i vores hænder, så vi kan ikke gøre andet nu end at tage det kamp for kamp og så håbe på, at det går vores vej i de andre kampe, siger Andersson.
FC Midtjylland er efter påskens to runder ét point efter førerholdet AaB.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet