- Det betyder vanvittigt meget. Når jeg kigger tilbage på den her sæson, så er det en sæson, hvor vi har haft utroligt mange bolde i luften, siger Glen Riddersholm.
- Jeg startede som helt ny træner og skulle se, hvordan det var. Vi havde en helt ny spillestil, vi skulle implementere. Vi havde et helt nyt trænerteam, hvor alle var forholdsvist grønne. Vi har haft skadede etablerede spillere, siger træneren.
Han henviser til den uro, som opstod i klubben, efter at den dårlige økonomi kom frem i dagens lys.
- Samtidig har vi haft politisk turbulens på de indre linjer, så jeg kan love jer for, at jeg har haft nok at se til foruden at være fodboldtræner og det på banen.
- Vi kan godt se, at der er nogle steder, vi har smidt nogle dumme point.
- Men hvis vi prøver at kigge på det i et helt perspektiv, så er vi der i processen, hvor det er dybt imponerende for mig og klubben, at vi står her med bronzemedaljer. Det havde jeg ikke turdet drømme om, inden vi gik i gang, siger Glen Riddersholm.
Anfører Kristian Bak Nielsen er lidt overrasket over bronzen. Ikke mindst fordi FCM i tredjesidste spillerunde tabte til bronzekonkurrenten AC Horsens.
- Jeg havde tænkt, at vi havde smidt det på gulvet, da vi tabte til AC Horsens.
- Det havde vi så ikke, og vi fik lidt hjælp af FC Nordsjælland, men vi hjalp dem i sidste runde, så det er vel fair nok, at vi står her, siger Kristian Bak Nielsen.
FCM vandt i næstsidste spillerunde 1-0 over FCK og var således med til at hjælpe FC Nordsjælland til guldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker