FCM-træner er stolt trods exit og voldsomt dårlig halvleg
FC Midtjyllands anden halvleg var god, og det tager cheftræner Bo Henriksen med videre efter den europæiske exit. Foto: Giannis Papanikos/Ritzau Scanpix
Giannis Papanikos/Ritzau Scanpix
Bo Henriksen finder trøst i en forbedret anden halvleg, efter at FC Midtjylland røg ud af Conference League.
FC Midtjylland er færdige i Europa for denne sæson efter et nederlag til græske Paok i en straffesparkskonkurrence torsdag aften.
FCM vandt 1-0 i Herning for en uge siden, men kom på hælene, da Paok dominerede og scorede to gange i første halvleg af torsdagens dyst i Thessaloniki.
- Vi var febrilske med bolden og turde ikke holde fat i den.
- I alle facetter var vi voldsomt dårlige i første halvleg, siger FCM-træner Bo Henriksen til TV 2 Sport X.
Den indskiftede forsvarsspiller Daniel Høegh reducerede til 1-2 i anden halvleg og tvang kampen ud i en afgørelse fra straffesparkspletten, hvor tyske Max Meyers afbrænder blev afgørende.
Bo Henriksen gjorde i pausen sine spillere det klart, at de skulle levere mere mod, power og energi, og præstationen i anden halvleg var opløftende, mener han.
- Jeg er stolt af gutterne, for de kom tilbage i anden halvleg og havde klart de største chancer. Vi skulle også have scoret, da vi ramte overliggeren, siger Henriksen med henvisning til et sent forsøg fra anfører Erik Sviatchenko.
Målscorer Daniel Høegh ærgrer sig over, at comebacket ikke blev fuldført.
- Vi fik ikke sat vores spil i første halvleg, hvor vi spillede med mange lange bolde og håbede på det bedste.
- I anden halvleg fik vi flere afleveringer i holdet og pressede dem tilbage. Det var ærgerligt, at vi ikke kunne fuldende comebacket.
- Vi er ude af turneringen, og det er en lortefølelse, siger Høegh til TV 2 Sport X.
FC Midtjylland gæster søndag aften OB i sin næste ligakamp.
Med FCM's exit er FC København eneste tilbageværende danske hold i de europæiske turneringer i denne sæson.
FCK er som gruppevinder i efteråret seedet i fredagens lodtrækning til Conference Leagues ottendedelsfinaler.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker