FCM-træner fik sejr over OB: Det blev 45 lange minutter
FCM's spillere fulgte ikke Jess Thorups plan for anden halvleg mod OB, og så blev det lidt for spændende.
FC Midtjylland-træner Jess Thorup blev holdt på pinebænken i det meste af anden halvleg, da midtjyderne mandag på hjemmebane slog OB 1-0 i Alka Superligaen.
Efter pausen overlod de midtjyske værter lidt for meget af initiativet til de fynske gæster.
- Det var lange 45 minutter, men det handler om at vinde, og det gjorde vi. Vi glæder os over sejren og de tre point. Det var tre vigtige point frem mod næste kamp, som allerede er torsdag, siger Jess Thorup.
Ifølge FCM-træneren skulle hans mandskab have afgjort kampen i første halvleg, hvor Rasmus Nissen hurtigt bragte værterne i front.
- Jeg synes, at vi spillede en rigtig god første halvleg, hvor OB først blev rigtig farlige til sidst med et par omstillinger.
- Vi snakkede om i pausen, at vi skulle komme ud igen, som vi gjorde i starten, men vi kom ikke ud, som vi havde håbet på. Vi overlod for meget initiativ til et i øvrigt godt spillende OB-hold.
- Vi vidste godt, at hvis de fik tid og plads, så er de et godt hold, men vi ville gerne have skabt momentum og scoret mål nummer to og tre. Dem skulle vi have scoret i første halvleg, for vi kom til at kæmpe i anden halvleg, siger Jess Thorup.
Cheftræneren kunne udover de tre point også glæde sig over at have finnen, Tim Sparv, tilbage på midtbanen efter en lang skadespause, og Thorup var overrasket over hans niveau.
- Det var dejligt. Han bringer noget energi, og i første halvleg så han forbavsende godt ud på bolden, og han virker ikke til at være en mand, der ikke har spillet i fire-fem måneder, siger Jess Thorup.
Allerede torsdag skal midtjyderne i kamp igen, hvor de skal til Silkeborg.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker