FCM-træner giver favoritværdighed til Rangers
Erik Sviatchenko (til højre) kunne i 2016 fejre en scoring for Celtic mod Glasgow Rangers i en pokalkamp. Nu skal Sviatchenko møde Glasgow Rangers igen - men denne gang som FC Midtjylland-spiller. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
FC Midtjyllands cheftræner, Kenneth Andersen, mener ikke, at midtjyderne er favoritter mod Glasgow Rangers.
FC Midtjylland tager torsdag aften hul på den europæiske kampagne, når den skotske storklub Glasgow Rangers besøger MCH Arena i Herning.
Efter søndagens 1-0-sejr hjemme over AaB, som var midtjydernes fjerde sejr ud af fire mulige i Superligaen, var humøret godt i FCM, som dog er opmærksom på, at det bliver en svær opgave mod skotterne.
- Vi er klar over, at der venter os en sindssygt svær kamp, hvor vi ikke er favoritter.
- Glasgow Rangers er et vanvittigt godt hold, så selvfølgelig venter der en helt anden opgave. Vi glæder os dog som sindssyge til at tage den udfordring op, siger Midtjyllands cheftræner, Kenneth Andersen.
Midtjydernes forsvarsspiller Erik Sviatchenko, som indkasserede et rødt kort i AaB-kampen, spillede for Glasgow Rangers ærkerivaler Celtic fra 2016 til 2018.
Forsvarsprofilen har derfor et indgående kendskab til midtugens modstander.
- Det bliver hektisk. Glasgow Rangers kommer med masser af fans, samtidig med at det er et rigtig stærkt hold, og jeg har haft fornøjelsen af at spille mod dem fem gange.
- Jeg tror, at chancefordelingen er fifty-fifty, men det bliver sindssygt svært, siger Erik Sviatchenko.
Ifølge forsvarsspilleren, der i alt nåede at spille 63 kampe for Celtic og blandt andet scorede et mål mod Glasgow Rangers i en pokalkamp, bliver midtjydernes defensiv nøglen til at slå skotterne samlet.
- Rangers spiller fysisk og hurtigt. Vi starter dog hjemme, og jeg føler, at vi med vores clean sheets fra de seneste par kampe skal tro på det.
- Vi har kun ét mål, og det er at komme i Europa League, fastslår Erik Sviatchenko.
Kampen mellem FCM og Glasgow Rangers fløjtes i gang torsdag klokken 20.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde