FCM-træner: Mirakel hvis FCK henter 14 point i foråret
Glen Riddersholm mener, at FC Midtjylland kan hægte FCK afgørende af med en sejr i topkampen søndag.
Søndagens topopgør i Superligaen mellem FC København og FC Midtjylland kan roligt kategoriseres som en sekspointskamp.
Med en sejr kan FCM distancere FCK med 14 point, mens københavnerne omvendt kan reducerede afstanden til førerholdet til otte point.
Skulle det første scenarie blive en realitet, har FCM-træner, Glen Riddersholm, svært ved at se FCK komme tilbage i guldkampen.
- Det ville være et svært scenarie for dem, hvis de taber. Så skal de lave et mirakel, siger Riddersholm til DR.
Af samme grund mener han, at kampen i efterårets sidste runde er vigtigst for FCK.
- Jeg synes, hver eneste kamp er sindssygt vigtig. De tre point, vi fik mod FC Vestsjælland er lige så meget værd som de tre point, vi forhåbentligt får på søndag.
- På den måde er der ikke noget i vores univers, der hedder den vigtigste kamp. Jeg kan godt forstå det, hvis man har FCK-trøje på, siger træneren.
Han pointerer dog, at man ikke skal glemme Randers i titelkampen. Kronjyderne spillede fredag 0-0 mod Sønderjyske og har ni point op til FCM, der dog altså har spillet en kamp færre.
Søndagens topkamp begynder klokken 19.00 i Telia Parken.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet