FCM-træner om nedtur: Jeg bærer den største del af ansvaret
FC Midtjylland tabte 1-3 til Sønderjyske og kombineret med FC Københavns 3-2-sejr over OB betyder det, at FC Midtjylland går glip af sølvet og en plads i Champions League-kvalifikationen.
En gigantisk skuffelse for FC Midtjyllands cheftræner, Glen Riddersholm.
- Ord er næsten overflødige. Historien fortæller sig selv, og den er barsk og grufuld, siger en storskuffet Riddersholm og fortsætter:
- Vi har stået meget igennem i sæsonen, og overordnet set har vi kæmpet med alt, hvad vi havde. Men vi må også sige, at da det gjaldt, var vi ikke dygtige nok.
- Vi kan ikke klage over manglende marginaler eller noget andet. Vi havde alt, hvad vi skulle bruge i hjemmekampen mod FC København og i dag mod Sønderjyske, men vi manglende den nødvendige coolness.
- Og så kan man altid diskutere, om man så er god nok til at repræsentere Danmark i en Champions League-kvalifikation. Det er sandheden på den korte bane. Set over hele sæson fortjener sæsonen flere nuancer, men de er bare svære at finde frem lige nu.
Sønderjyske fik lørdag pludselig ekstra motivation til opgøret, da skrivebordsagerne i Superligaen bragte dem i en teoretisk nedrykningsfare. Men sagen er ingen undskyldning, mener Riddersholm.
- Nej, vi har ingen grund til at finde på undskyldninger. Pilen peger på os alle sammen. På mig som cheftræner og på spillerne. Vi kan ikke snakke os ud af det. Og jeg bærer selvfølgelig det største ansvar. /ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub