FCM-træner: Vi tænker på os selv og europæisk fodbold
Jess Thorup og FC Midtjylland ligger nummer fire efter de første 25 runder af superligasæsonen. Foto: Polfoto/Pedersen Mikkel Berg
Polfoto/Pedersen Mikkel Berg
FCM-træner Jess Thorup ser frem mod slutspillet, men slår fast, at det for ham har været i gang længe.
FC Midtjylland spillede mandag aften 1-1 ude mod AaB efter en sen udligning af Paul Onuachu.
Med det uafgjorte resultat har midtjyderne nu ét point op til Lyngby på tredjepladsen og hele 11 point til Brøndby på andenpladsen inden sidste runde af Alka Superligaens grundspil.
Uanset hvilke hold der følger med midtjyderne i mesterskabsspillet, er FCM-træner Jess Thorup sikker på, at det bliver en hård og lige kamp om medaljerne og de europæiske pladser.
- Ingen kampe er nemme i Superligaen. Alle skal tages seriøst. Det viser sig gang på gang. Vores mål er at spille internationalt, og det er det, vi arbejder hen imod hver dag, siger Jess Thorup efter kampen mod AaB.
- Vi går ikke efter nogen. Vi går efter os selv og skal udvikle os så meget som muligt. Vi skal ikke måle på, at vi mistede point til de andre. Vi skal måle på os selv og skabe de bedst mulige resultater.
FC Midtjylland-træneren mener ikke, at betydningen af kampene i Alka Superligaen ændrer sig, når slutspillet går i gang.
- For mig er det her slutspil startet for længe siden. Folk snakker om, at vi kan læne os tilbage på grund af slutspillet. Det har været i gang for mig i lang tid.
- Vi havde én mission, og det var at tage tre point mod AaB for at positionere os bedst muligt til slutspillet. Vi kan stadig bruge det ene point til meget, siger Jess Thorup.
FC Midtjylland får i sidste spillerunde af grundspillet besøg af FC Nordsjælland hjemme i Herning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde