FCM vil skille sig af med østrigsk profil
Daniel Royer er måske snart fortid i FC Midtjylland, der forsøger at sælge østrigeren efter et år i klubben.
FC Midtjylland forsøger at komme af med den østrigske kantspiller Daniel Royer, der kom til fodboldklubben for et år siden.
Sportsdirektør Claus Steinlein bekræfter over Herning Folkeblad, at man arbejder på at afsætte den 26-årige østriger. Royers kontrakt udløber om tre år.
- Det er korrekt, at vi arbejder på at finde en ny klub til Daniel, og lige nu er der forskellige muligheder i spil. Men jeg kan ikke fortælle, hvilke klubber det drejer sig om, siger Steinlein til avisen.
Venstrekanten blev hentet i Austria Wien sidste sommer som en profil med landskampe for Østrig og kampe i Champions League.
I store dele af sin første sæson i FCM var Royer fast mand på førsteholdet, men i denne sæson har østrigeren været ude af truppen i de to første superligarunder.
Herning Folkeblad erfarer, at Daniel Royer er tæt på et skifte til New York Red Bulls i den amerikanske liga, Major League Soccer.
FCM møder torsdag klokken 20.30 ungarske Videoton på udebane i tredje kvalifikationsrunde til gruppespillet i Europa League.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde