FCM vinder sæsonens første håndboldtrofæ
Foto: Bo Amstrup/ Scanpix /Scanpix
Bo Amstrup/ Scanpix /Scanpix
FC Midtjyllands håndboldkvinder er kommet flyvende fra start i den nye sæson. FCM vandt fredag aften årets første håndboldtrofæ, Super Cup, da holdet besejrede danmarksmestrene Viborg med 25-19 i Gigantium i Aalborg.
Viborg havde ellers krammet på rivalerne i hele sidste sæson, men denne gang var rollerne byttet om.
Ved pausen havde midtjyderne, der var uden sin rutinerede landsholdsspiller Line Jørgensen, etableret et solidt forspring på 12-8, og på et tidspunkt i anden halvleg var forspringet på otte mål mod et noget tungt mesterhold med flere nye ansigter.
Viborg gav blandt andet debut til landsholdsspillerne Rikke Poulsen og Mette Gravholt, men det var altså ikke nok til at true FC Midtjylland.
Christian Dalmoses tropper kan trøste sig med, at der stadig er et par uger, til det bliver alvor. Dame Håndbold Ligaen tager hul på den nye sæson 2. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker