FCM's håndboldkvinder løber Aarhus over ende
FC Midtjylland snuppede førstepladsen i kvindernes bedste række med storsejr og en bedre målscore.
På en bedre målscore spillede FC Midtjyllands håndboldkvinder sig lørdag på førstepladsen i HTH Go Ligaen.
Det skete ved at storsejre i egen hule over Aarhus United, der blev slået med hele 32-18.
Dermed nåede FCM op på 12 point efter otte kampe. Det samme har København Håndbold for samme antal kampe, mens Esbjergs håndboldkvinder blot har brugt syv kampe til at nå de 12 point i den tætte række.
Aarhusianerne var fint med frem til 5-8 efter 20 minutter, men så tog hjemmeholdet fra og gik til pause foran 14-8.
Helene Fauske blev topscorer for FCM med otte scoringer på ni forsøg.
Hos Aarhus United scorede Julie Pontoppidan fem gange.
Aarhus United ligger med nederlaget næstsidst med blot tre point i de første otte kampe.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde