Nicki Bille Nielsen og Rawez Lawan sikrede FC Nordsjælland en fortjent sejr på 2-0, da nordsjællænderne lørdag gæstede FC Midtjylland. Med nederlaget fortsætter skuffelserne for træner Allan Kuhn og hans midtjyske mandskab, der nu har tabt de seneste fire kampe i SAS Ligaen.
Afgørelsen faldt, da Rawez Lawan fem minutter før slutfløjt elegant afsluttede et kontraangreb og sendte bolden over målstregen til 2-0. Inden pausen havde Nicki Bille Nielsen vist sine målevner med scoringen til 1-0.
Selv om FC Midtjylland kunne mønstre nyerhvervelserne Ken Ilsø og Martin Albrechtsen i startopstillingen og lidt senere Poul Hübertz i angrebet, så formåede debutanterne ikke at løfte midtjydernes spil. Det gik for langsomt, og kanterne blev brugt alt for lidt, når Kuhns mandskab spillede sig frem ad banen.
Med sejren rykker FC Nordsjælland op syvendepladsen i SAS Ligaen, mens FC Midtjylland fortsat ligger næstsidst.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker