Efter fire kampe uden sejr i Superligaen fik FC Midtjylland søndag omsider tre point. Det gik ud over Horsens, der hjemme tabte 0-2. Mikkel Thygesen imponerede og scorede begge midtjydernes mål.
Kampen var en tæt affære, hvor begge hold gik til den i nærkampene, men hvor spillet generelt savnede kvalitet.
Især første halvleg var chancefattig, og de gange hvor der var optræk til chancer, manglede der skarphed i den afgørende aflevering.
I anden halvleg steg intensiteten, og godt 20 minutter efter pausen bragte FCM-anfører Mikkel Thygesen sit hold i front, da han kastede sig frem og prikkede en tværaflevering i nettet.
Det vækkede hjemmeholdet, der knap fem minutter senere ville have udeholdets målmand, Jonas Lössl, smidt ud efter en forseelse på kanten af straffesparkfeltet. Det blev dog kun til en advarsel.
Horsens burde have udlignet godt et kvarter før tid, da Gilberto Macena efter en kontra blev spillet helt fri i feltet. Men symptomatisk for Horsens kiksede den afgørende tæmning.
I stedet afgjorde Mikkel Thygesen kampen med sit andet mål, da han flot sparkede bolden i mål for anden gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde