FCM's ti mand sejrer mod tandløse Sønderjyske
Spillerne fra FC Midtjylland jubler, efter unge Victor Lind har scoret sit første mål i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Trods en time i undertal vandt FC Midtjylland fredag 2-0 på udebane over ufarlige Sønderjyske i Superligaen.
Mesterskabsaspiranterne fra FC Midtjylland vandt fredag 2-0 på udebane over ufarlige Sønderjyske i Superligaen, selv om midtjyderne spillede i undertal i mere end en halvleg.
FCM's brasilianske angriber Junior Brumado så nemlig rødt efter en halv time for farligt spil, men trods det lykkedes det ikke hjemmeholdet fra Haderslev at slå tilbage på et tidligt føringsmål fra netop Brumado.
Sønderjyske har stadig blot scoret én gang i sæsonens første fem kampe, og det var tydeligt at se, at de lyseblå har offensive problemer.
Sønderjyske skabte hverken flere eller større chancer end FCM's ti mand, og i stedet for en udligning scorede midtjydernes bare 18-årige Victor Lind til 2-0 i slutfasen med et drømmemål.
Sejren sender FCM på førstepladsen med 12 point før rundens øvrige kampe, mens Sønderjyske med fire point falder til niendepladsen.
Udeholdet kom glimrende fra start, da Sønderjyskes Rilwan Hassan mistede bolden et farligt sted.
FCM's Anders Dreyer opfangede nigerianerens boldtab, før han fandt Brumado, som sparkede FCM på 1-0 efter bare tre minutter.
Efter en halv time gik Brumado dog fra helt til skurk, da angriberen kom flyvende med knopperne op i hovedet på Sønderjyske-camerouneren Duplexe Tchamba og korrekt blev udvist.
Favoritterne fra FCM måtte dermed færdiggøre kampen med ti mand, men før pausen ændrede det ikke på noget.
Tre minutter inde i anden halvleg kom Rilwan Hassan så i fokus igen. Denne gang fordi den tidligere FCM-spiller helkiksede en gigantisk chance lige foran mål.
Sønderjyske kæmpede herefter med at finde kreativiteten, og til sidst var det i stedet FCM's unge Victor Lind, som kunne lukke og slukke, da han klaskede bolden i det lange hjørne fra distancen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned