FCN begynder at drømme: Vi kan spille med om guldet
- Jeg ser, at vi med vores pt. høje bundniveau og store stabilitet godt kan spille med om guldet, eller i hvert fald i toppen af Superligaen, siger FCN-træner Flemming Pedersen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter sejren over Randers FC begynder FC Nordsjælland så småt at tænke, at holdet kan spille med om guldet.
FC Nordsjælland har efter 2-0 over Randers FC søndag eftermiddag slået et hul på fem point til andenpladsen i Superligaen, og FCN-cheftræner Flemming Pedersen er begyndt at se muligheder for, at klubben kan vinde guld i år, hvis man holder niveauet.
- Jeg ser, at vi med vores pt. høje bundniveau og store stabilitet godt kan spille med om guldet, eller i hvert fald i toppen af Superligaen, siger han efter opgøret.
- Vi har så stort et fokus på top-6, og jeg mener, at vi skal have 32 point for at indfri det. Det er det første mål, og kan vi nå det inden jul, så er det en kæmpe sejr for os og et kæmpe boost til de sidste 15 kampe i foråret.
FC Nordsjællands midtbanegeneral Mads Bidstrup mener i den grad, at FCN skal tages seriøst i kampen om guldet efter sejren over Randers FC.
- Jeg har syntes, at vi skulle være blevet taget seriøst lige fra start, må jeg indrømme. Jeg havde en rigtig god følelse inden sæsonen, så jeg synes bestemt, vi skal tages seriøst. Man kan ikke sige, hvem der er favoritter, men vi er en tredjedel inde i sæsonen, og vi ligger nummer et. Det gør man ikke for sjov.
Men Bidstrup ved også godt, at der ligger specielt to klubber bag dem, som nok skal ende med at skrabe mange point sammen.
- FC Midtjylland og FC København har jo nogle vanvittige trupper, og lige pludselig skal de nok få tingene til at hænge sammen, men det er da altid dejligt med et forspring til de to hold.
Næste gang FC Nordsjælland skal forsøge at trække yderligere fra konkurrenterne, er på fredag, når AC Horsens skal et smut til Farum.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker