FCN-chefer upåvirkede og fåmælte om Nuamah-transfersnak
Randers forsøgte at stoppe Ernest Nuamah, men tabte alligevel med 0-5. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland-angriberen Ernest Nuamah er en eftertragtet herre, men i Nordsjælland tages interessen med ro.
FC Nordsjælland har en juvel gemt i 19-årige Ernest Nuamah, der har været rygtet til flere storklubber denne sæson, heriblandt Paris Saint-Germain i Frankrig.
Den store opmærksomhed fra større klubber og medier påvirker dog ikke arbejdet i FC Nordsjælland, hvor pris og fremtidsudsigterne for angriberen helst ikke diskuteres.
- Der meldes noget ud, når tingene sker. Yderligere vil jeg ikke komme ind på det, lyder det fra sportschef i FC Nordsjælland, Jan Laursen.
- Grunden til, at vi kan performe, er når vi er i stand til at holde fokus. Fokus er på at komme så godt i gang med sæsonen med Nuamah, og så er der stadig et godt stykke tid tilbage af dette vindue. Men vi er super, super ambitiøse omkring et salg af ham.
FC Nordsjællands cheftræner, Johannes Hoff Thorup, er glad for at have ham som en del af truppen, og det er ikke på tegnebrættet at spare ham for at undgå skader og dermed et potentielt salg.
- Jeg planlægger med ham, så længe han er her. Hvad vi afviser eller accepterer, står Jan (sportschef, Jan Laursen, red.), bestyrelsen og ejerne med beslutningen omkring, siger cheftræneren.
- Jeg har selvfølgelig lidt flere samtaler med ham ugentligt for at sikre mig, at han er, hvor han skal være. Han er rimelig ukompliceret og vil gerne spille så meget som overhovedet muligt.
Ernest Nuamah har selv erklæret sig klar til nye udfordringer, og hvis de nye udfordringer er i dette transfervindue, lever Johannes Hoff Thorup med det.
- Hvis der kommer et tilbud ind til sidst, der ikke kan siges nej til, vil det være helt fair for mig. Spilleren har jo niveau til mere end superligaen, det kan alle se.
FC Nordsjælland vandt desuden søndag sin fjerde kamp ud af fire mulige i denne sæsons Superliga ude med 5-0 mod Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde