FCN-ejer: City har holdt afrikansk akademi i live
FC Nordsjælland-angriberen Godsway Donyoh har tidligere været på kontrakt i Manchester City, der årligt donerer penge til klubbens ghanesiske talentakademi Right to Dream. Foto: Anders Kjærbye / arkiv/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye / arkiv/Ritzau Scanpix
Manchester City kan hente afrikanske spillere gratis i FCN, fordi man årligt donerer penge til talentakademi.
FC Nordsjælland ser ingen store problemer i, at den engelske storklub Manchester City kan hente superligaklubbens afrikanske talenter uden at betale en transfersum.
City betaler ifølge FCN-ejer Tom Vernon en fast årlig donation for at få talentakademiet i Ghana til at køre rundt.
Uden donationerne er Vernon ikke sikker på, at akademiet ville eksistere i dag. Aftalen mellem den engelske klub og Right to Dream-akademiet blev indgået i 2010 og løber frem til 2020.
- Donationen dækkede cirka halvdelen af akademiets budget på daværende tidspunkt, siger Tom Vernon til FCN's hjemmeside.
- Manchester City var ikke garanteret noget som helst den anden vej. Kun muligheden for at tilbyde 18-årige spillere kontrakt, når de skulle forlade akademiet, forklarer han.
Tom Vernon, der i 2015 købte FCN, slår samtidig fast, at det står de afrikanske spillere frit for, om de vil tage imod et eventuelt tilbud fra den engelske storklub.
I øjeblikket kommer de bedste spillere fra Right to Dream-akademiet op til Farum, hvor de kan fortsætte udviklingen, fortæller FCN-direktør Søren Kristensen.
- Skulle Manchester City så senere mene, at en eller flere af dem med baggrund på akademiet i Ghana er dygtige nok til toppen af Premier League, hvilket endnu aldrig har været tilfældet, så kan de tilbyde en kontrakt til den eller de pågældende spillere.
- Det er dog 100 procent spillerens afgørelse, om det er noget, han gerne vil. Han er frit stillet til at takke nej, fastslår direktøren.
Aftalen mellem FC Nordsjælland, Right to Dream og Manchester City er kommet til offentlighedens kendskab efter et stort læk af dokumenter - det såkaldte Football Leaks, som Politiken har adgang til.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde