FCN forlænger med norsk komet til sommeren 2024
Andreas Schjelderup har fået lagt yderligere et år på sin kontrakt hos FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland har forlænget kontrakten med det norske stortalent Andreas Schjelderup, der kom til klubben sidste sommer fra norske FK Bodø/Glimt.
Allerede i en alder af 16 år debuterede han for FCN i Superligaen, og han har gjort det så godt, at han nu belønnes med en ny kontrakt.
I forvejen havde han kontrakt frem til sommeren 2023, og den er nu forlænget med et år til sommeren 2024, oplyser FCN.
Man kan således ikke skrive kontrakt for længere end tre år, når spilleren er under 18 år, forklarer FCN med henvisning til, at han nu er 17 år.
Sportsdirektør Mikkel Hemmersam fortæller i en pressemeddelelse, at man ønsker at give ham cadeau for de skridt, han har taget i løbet af sin første tid i klubben.
- Andreas viste i en meget ung alder sine kompetencer frem på superliganiveau, hvor han med flere vigtige scoringer i sidste sæson var med til at sende os i top-6.
- Siden har han blot lagt på sit spil, hvor han også har udviklet sig på fysiske parametre og tager mere og mere ansvar på holdet, siger Mikkel Hemmersam.
Den norske teenager føler, at han har udviklet sig på alle områder siden ankomsten til klubben. Dels på de fodboldmæssige områder, men han føler samtidig, at han blevet hurtigere og stærkere.
- Jeg er kun 17 år gammel, så jeg nyder bare livet og fodbold lige nu og forsøger at gøre mit bedste inde på banen.
- At jeg forlænger min kontrakt nu, gør mig bare endnu mere rolig. Det giver mig ro til at fokusere på min udvikling, og det giver mig tid til at forbedre mig endnu mere som fodboldspiller og menneske, siger Schjelderup.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned