FCN henter gardering til udfordret målmandsposition
Andreas Hansen er en af de FCN-keepere, der er ude med en skade lige nu. Og det har fået FCN til at hente forstærkning på posten. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den 36-årige målmand Robbin Ruiter har skrevet en kontrakt med FCN, der løber resten af året.
FC Nordsjælland er udfordret på målmandsposten, hvilket har fået klubben til at tilknytte den 36-årige målmand Robbin Ruiter på en kort kontrakt, der løber resten af efteråret.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
For et par uger siden blev FCN's førstemålmand, Andreas Hansen, skadet i Conference League-kampen mod Spartak Trnava.
Siden har andenmålmand Carljohan Eriksson vogtet det nordsjællandske bur, men i torsdagens europæiske opgør mod Fenerbahce fik den finske målmand et vrid i anklen, der nu også holder ham på sidelinjen.
Det presser FCN-mandskabet, der har fire kampe i de næste 12 dage, hvorefter holdet går på vinterpause.
I søndagens kamp mod OB er det 20-årige Andreas Gülstorff, der står i FCN-målet, mens Robbin Ruiter, der tilsluttede sig truppen lørdag, sidder på bænken.
36-årige Ruiter har tidligere primært tørnet ud for hollandske FC Utrecht, hvor han står noteret for 157 kampe i den hollandske Æresdivision.
Derudover har han blandt andet også været i engelske Sunderland, hvor det er blevet til 28 optrædener.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker