FCN indkalder til pressemøde: Har markante nyheder

Klubejer Allan K. Pedersen - varsler Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

Fodboldklubben FC Nordsjælland holder fredag pressemøde for at fortælle om markante nyheder om forretningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Superliga-klubben FC Nordsjælland har interessante nyheder på programmet, når den fredag klokken 9.30 holder pressemøde i Farum Park.

- Her vil vi offentliggøre markante nyheder om forretningen og samtidig præsentere den nye spillertrøje, som vi glæder os meget til at vise frem for første gang.

- Til stede vil være alle spillerne fra superligatruppen, cheftræner Ólafur Kristjánsson, administrerende direktør Ole Palmå, bestyrelsesformand Allan K. Pedersen og Jan Laursen fra den sportslige ledelse, skriver FCN i en pressemeddelelse.

Efter 15 spillerunder er FCN på sjettepladsen i Superligaen.