FCN køber svensk U21-landsholdsangriber i Genk
Benjamin Nygren (til højre) ses her i aktion for Heerenveen. (Arkivfoto). Foto: Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Den svenske angriber Benjamin Nygren skifter til FC Nordsjælland på en fireårig aftale.
FC Nordsjælland har sikret sig den svenske U21-landsholdsangriber Benjamin Nygren.
Det oplyser superligaklubben søndag på sin hjemmeside.
Farum-klubben har købt Nygren i belgiske Genk og givet svenskeren en fireårig aftale.
Sportsdirektør Mikkel Hemmersam fortæller, at FCN har søgt efter en målskabende angriber.
- Benjamin Nygren har været højest på vores ønskeliste. Han er en spiller, vi har fulgt tæt igennem flere sæsoner, og derfor er vi meget glade for, at det nu er lykkedes at hente ham til FCN, siger Hemmersam til klubbens hjemmeside.
- Benjamin har både aggressivitet, kropstyrke og fart i feltet, hvor kampene afgøres, men samtidigt har han også en god forståelse for sine holdkammerater og kan fungere i spillet mellem felterne.
Benjamin Nygren fik sit gennembrud i svensk fodbold hos IFK Göteborg og blev i 2019 solgt til Genk. Det seneste halvandet år har angriberen dog været udlejet til hollandske Heerenveen.
I denne sæson har Nygren været involveret i 17 kampe i den hollandske liga - dog uden at score.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned