AGF havde langt de fleste chancer, men det var FC Nordsjælland der scorede målene, da de to hold leverede en afvekslende kamp i SAS Ligaen mandag aften.
I kampens første 45 minutter var AGF mest nærgående blandt andet på baggrund af et i flere tilfælde passivt FC Nordsjælland-forsvar. Det billede vendte 180 grader efter pausen, da det var Morten Wieghorsts udvalgte, der kørte det lette kavaleri i angrebsposition.
Nicki Bille, der havde været ene om at true AGF i første halvleg, fik lige pludselig hjælp af Rawez Lawan og en mere offensiv midtbane. Den nye tilgang til kampen blev belønnet, da Søren Christensen hamrende bolden i mål. Mod kampens slutning blev Nicki Bille belønnet for en stor arbejdsindsats, da han lukkede kampen med sin scoring til 2-0. End ikke et rødt kort til Bajram Fetai kunne ændre på kampens udfald.
Med sejren er FC Nordsjælland nu at finde otte point over nedrykningsstregen og kan nu koncentrere sig om positionskampen i midten af SAS Liga-tabellen. Samme positionskamp kan AGF meget vel komme til at indgå i, hvis ikke snart århusianerne genfinder formen fra sæsonindledningen. Holdet har tabt fem af de seneste seks kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned