Nicki Bille Nielsen er utilfreds med den indstilling, som FC Nordsjælland tog med på banen, da holdet spillede 1-1 mod HB Køge i SAS Ligaen.
- 1-1 hjemme mod Køge er ikke godt nok. Vi skulle have haft tre point, fastslår Nicki Bille Nielsen.
- Jeg er især skuffet over vores første halvleg. Vi skulle have blæst fremad banen. Vi skylder vores publikum, at vi er aggressive og kommer frem over banen. Det gjorde vi ikke, og det var en katastrofe, mener angriberen, der udlignede til slutresultatet et kvarter før slutfløjt.
- Jeg føler, at vi tager for afslappet på det. Det virker som om, at vi ikke er aggressive nok. Vi står for langt tilbage på banen i forhold til, at vi spiller hjemme mod HB Køge, mener Nicki Bille Nielsen, der dog var tilfreds med sig selv og sine holdkammerater efter pausen.
En sejr til FC Nordsjælland kunne have sendt holdet tættere på SAS Ligaens midterhold. I stedet hælder Nicki Bille Nielsen til at kigge nedad i tabellen.
- Havde vi vundet, så havde der være en ekstra motivation for os, da det ville give os muligheder opad i tabellen. Nu fik vi 1-1 og ligger i ingenmandsland. Der er stadig fare i bunden. Vi har otte point til nedrykningsstregen, og det er mange point, men vi er i gang med et tæt program, og det kan hurtigt ændre sig, forklarer Nicki Bille Nielsen.
Der er dog ingen panik i FC Nordsjælland, forklarer træner Morten Wieghorst, der afsonede en karantænedag mod HB Køge.
- Vi har et sundt forspring til bunden, men vi har stadig brug for point. Tingene kan hurtigt ændre sig, når Randers er begyndt at skrabe point sammen. Der er ingen panik, for otte point er et fint forspring, men vi vil gerne væk fra den risiko, der trods alt er, forklarer Morten Wieghorst.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie