FCN må sige farvel: Parkhurst til tysk fodbold
Den amerikanske forsvarsspiller Michael Parkhurst er tabt for de danske mestre fra FC Nordsjælland.
Parkhurst skifter til den tyske bundesligaklub, Augsburg, når hans kontrakt med FCN udløber ved årsskiftet.
- Mike har gjort et fremragende stykke arbejde i FC Nordsjælland, hvor han har været med til at føre klubben til pokaler, medaljer og et mesterskab, siger sportsdirektør Jan Laursen til klubbens hjemmeside.
- Også uden for banen har Mike bidraget betydeligt. Samtidig har han udviklet sig som fodboldspiller, og det er glædeligt, at han nu får nogle af sine ambitioner opfyldt ved at spille i én af verdens stærkeste ligaer, fortæller Laursen.
Michael Parkhurst har optrådt for FC Nordsjælland siden vinteren 2009.
Augsburg indtager næstsidstepladsen i den tyske Bundesliga.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde