På trods af trætte ben efter en hård europæisk midtugekamp mod Sporting Lissabon var FC Nordsjælland opsatte på at slå Randers i søndagens Superligaopgør. Motivationen kom fra sidste weekends 1-2-nederlag til Sønderjyske.
- Nu var det vigtigt for os at få tre point. Vi var meget skuffede, efter at vi tabte til Sønderjyske i sidste uge, og det var vigtigt for os at revanchere os, siger Nicolai Stokholm til Canal 9.
Midtbaneslideren scorede begge FC Nordsjællands mål i 2-0-sejren over Randers, og generelt spillede udeholdet en flot kamp, som bød på flere store chancer i begge ender af banen.
Men selv om hjemmeholdet også havde flere store muligheder og nok burde have scoret mindst et enkelt mål, så mener FCN-anføreren, at sejren til gæsterne var helt fortjent.
- Vi havde en hård kamp i torsdags. Vi vidste, vi måske havde lidt trætte ben, men jeg synes, vi kommer ind og viser god fysisk form, og gennem 90 minutter vinder vi denne kamp helt fortjent, siger Nicolai Stokholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde