FCN melder racisme og trusler mod spillere til politiet
FC Nordsjællands spillere afsluttede sæsonen i søndags i Farum med at spille 0-0 mod Viborg. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FCN har tirsdag anmeldt racistiske og truende opslag på de sociale medier mod klubbens spillere til politiet.
FC Nordsjælland-spillere er på det seneste blevet udsat for racisme og trusler i opslag på de sociale medier.
Det oplyser superligaklubben tirsdag på sin hjemmeside.
- Det vil vi ikke finde os i. Det bør ingen finde sig i.
- Derfor er de nu meldt til politiet, og vi vil samtidig opfordre alle til at tænke sig om - både på stadion og bag tasterne, skriver FCN.
De danske vicemestre fra Farum nævner ikke, hvilke spillere i truppen der er blevet chikaneret.
FCN kæmpede i foråret med FC København om førstepladsen i Superligaen.
Det unge FCN-mandskab lå længe i en god position i mesterskabskampen, men guldet endte i FCK, der sikrede sig titlen i næstsidste spillerunde.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde