FCN ophæver kontrakten med utilfreds Aabech
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
Kim Aabech er ikke længere en del af FC Nordsjælland.
Superliga-klubben meddeler, at kontrakten med spilleren er ophævet.
Aabech havde ellers kontrakt et år mere, men har på det seneste været utilfreds med manglende spilletid på Farum-holdet.
- Efter grundige overvejelser har vi valgt at ophæve kontrakten med Kim.
- Vi ønsker at huske tilbage på en god tid med Kim, hvor han efter en tilvænningsperiode spillede en vigtig rolle i sidste sæson og bidrog med vigtige mål og assists, siger sportslig leder Jan Laursen til klubbens hjemmeside.
- Men med mange unge spillere, der hele tiden udvikler sig, så er der i denne sæson hårdere konkurrence om pladserne.
- Ikke mindst på de offensive positioner og vi satser på, at konkurrencen bliver yderligere intensiveret fremadrettet, da vi ønsker en trup og et miljø, hvor det kræver fuld dedikation hver dag, hvis man skal være i startopstillingen regelmæssigt.
- Det betyder så også, at der fra tid til anden vil være spillere, som ønsker større tryghed og større sikkerhed for spilletid, end vi kan love og derfor må søge nye græsgange. Vi takker Kim for hans indsats og ønsker ham alt mulig held og lykke fremadrettet, siger Jan Laursen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker