FCN savner angribere: Et køb skal være ekstraordinært
FC Nordsjælland har vundet sine seneste fire superligakampe. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen savner en decideret angriber, men et indkøb skal være ekstraordinært.
Selv om FC Nordsjælland aktuelt viser stor skarphed foran mål og vinder kampe på stribe, er superligaklubben på jagt efter en spidsangriber.
Denne sommer sagt farvel til klubbens helt store offensive es i sidste sæson, Kamaldeen Sulemana, der blev solgt dyrt til franske Rennes, men nordsjællænderne har flittigt både skabt chancer og scoret alligevel.
Mandag aften vandt holdet med 3-1 hjemme over Vejle i Superligaen, men cheftræner Flemming Pedersen savner alternativer på pladsen som spidsangriber.
- Vi har tre angribere i truppen i form af Joachim Rothmann, Andreas Bredahl og Emeka Nnamani, men de er ikke gode nok endnu. Vi venter på deres udvikling, før en eller flere af dem bliver bragt i spil, forklarer FCN-træneren.
Transfervinduet er åbent til udgangen af august.
Cheftrænerens efterlysning får dog klubbens sportschef, Mikkel Hemmersam, til at smide alt, han har i hænderne, i jagten på at hente en ny angriber til truppen.
- Vi holder os hele tiden orienteret om, hvad der er af muligheder, men det er meget vigtigt, at vi ikke køber noget, medmindre det er en ekstraordinær mulighed.
- Det skal passe ind i truppen og strategien om unge spillere, for ellers satser vi på vores egne unge spillere, lyder det fra sportschefen.
For nylig opstod en lignende situation, da målmanden Peter Vindahl blev solgt til hollandske AZ Alkmaar.
Det fik FCN til at leje Eduardo Dos Santos hos Werder Bremen med en købsoption, da klubben ikke mente, at der var tilstrækkelig kvalitet på målmandsposten i truppen.
En lignende løsning kunne også være en mulighed til angrebet, men Hemmersam udelukker heller ikke et decideret køb.
- Der kan både blive tale om leje eller køb. Det handler om den konkrete case, der skal være god for os. Jeg udelukker ikke noget, for der kan ligge mange kreative modeller til at få købt noget for os, siger FCN-sportschefen.
FC Nordsjælland har grundet klubbens mange unge spillere også ofte interesserede købere fra udlandet.
Efter salgene af Kamaldeen Sulemana og Peter Vindahl håber Hemmersam dog, at vinduet snart lukker i forhold til salg, så FCN kan holde truppen konkurrencedygtig. Sportschefen erkender dog også, at et tilbud kan blive for godt til, at klubben kan sige nej.
Det kunne være på midtbanespilleren Magnus Kofod, der spillede et godt U21-EM i år og længe har gjort det godt i superligaklubben.
- Han er rigtig god for os, men jeg tror også, der er en del udenlandske klubber, der kigger på ham.
- Hvorvidt det er det rigtige tidspunkt nu, det afhænger af, om der kommer noget rigtigt spændende. Det ved jeg, at det skal være for Kofod, for ellers er han rigtig glad for at være her, siger Mikkel Hemmersam.
FCN har ikke hentet andre spillere end Eduardo Dos Santos denne sommer.
Seneste artikler
Ulrik passer broen: - Den bedste arbejdsplads, man kan få
Aftenåbent i hedebølgen blev en stor succes
Nysted fik sin klosterhave
Fra Bangkok og Rom til Femø Havn: Ciuk og Finns ø-eventyr begyndte med søsyge
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat