Andreas Bjelland satser på et salg, hvis FC Nordsjælland kan levere overraskelsen torsdag aften og sikre sig en plads i Europa Leagues gruppespil på bekostning af portugisiske Sporting Lissabon.
Den første kamp i Farum endte 0-0, og en nordsjællandsk overraskelse i returkampen kan betyde, at den stærke midterforsvarer bliver svær at holde på for klubben.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne vil videre og prøve mig selv af på et højere niveau.
- Den chance kan man måske få, hvis vi kommer i gruppespillet. Her kan man vise, at man kan være med på den store scene, og det kan gøre, at ens navn bliver skrevet i de enkelte klubbers bøger, siger Andreas Bjelland til B.T.
Han var allerede i januar tæt på at forlade FC Nordsjælland til fordel for belgiske Club Brügge, men valgte alligevel at blive i Superligaen.
- I januar var jeg tæt på at skifte til Brügge, men så skulle det gå lidt stærkt, og det ville jeg ikke. Og så ville jeg gerne spille U/21 EM om sommeren, så jeg følte ikke, at det skulle være på det tidspunkt, siger Andreas Bjelland.
Nu håber Bjelland så på, at et dansk chok i Portugal kan give ham en ny chance for et udlandseventyr.
FC Nordsjælland og Sporting Lissabon mødes torsdag aften klokken 22:15 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub