FCN siger farvel til norsk stopper med over 100 kampe
FC Nordsjællands Ulrik Yttergård Jenssen har spillet 113 kampe for klubben inden onsdagens kamp mod Randers. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Forsvarsspilleren Ulrik Yttergård Jenssen forlader FC Nordsjælland efter mere end tre år i klubben.
FC Nordsjælland siger farvel til stopperen Ulrik Yttergård Jenssen, der har kontraktudløb denne sommer. Det oplyser FCN på fodboldklubbens hjemmeside.
Nordmanden kan dermed spille sin sidste hjemmekamp for FC Nordsjælland mod Randers FC onsdag aften i Superligaen, hvis han får spilletid.
Ulrik Yttergård Jenssen kom til FCN fra den norske klub Tromsø for tre et halvt år siden. Han har inden opgøret mod Randers spillet 113 kampe for Farum-klubben.
Han har også scoret ni mål i sin tid i FCN, skriver klubben.
- Yttergård vil få overrakt blomster og en stor tak for indsatsen af bestyrelsesformand Jan Laursen, inden kampen sparkes i gang i Right to Dream Park i aften, hvor hjemmepublikummet også vil have mulighed for at tage afsked med den norske kriger, skriver FCN på sin hjemmeside.
FCN's kamp mod Randers fløjtes i gang onsdag klokken 18.
FCN er nummer fem i mesterskabsspillet med 40 point efter 30 kampe, mens Randers er nummer seks og sidst med 37 point.
Efter onsdagens indbyrdes opgør resterer kun en enkelt spillerunde.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde