Selv om hjemmeholdet førte kampen og havde den under kontrol smed FCM alligevel to point i slutfasen.
I det 89. minut dukkede indskiftede Rawez Lawan nemlig op foran midtjydernes mål og scorede til 1-1.
Dermed sikrede han et vigtigt point til FC Nordsjælland i topstriden, mens FC Midtjyllands træner Glen Riddersholm igen må på jagt efter den sejrsstime, som han har talt længe om.
FC Midtjylland så ellers ud til at have luret, hvordan de skulle besejre FC Nordsjælland.
Gæsterne fik lov at have bolden mest, mens FC Midtjylland skabte alle chancerne. 10 skud inden for rammen havde midtjyderne, mens sjællænderne måtte nøjes med to.
Godt nok spillede FC Midtjylland ikke særligt godt i første halvleg, og Glen Riddersholm måtte flere gange råbe "hurtigere" ind til sine spillere, men hans mandskab formåede at holde nordsjællænderne fra chancer.
Og da FC Midtjylland så selv begyndte at spille godt i anden halvleg, og Jakob Poulsen scorede en lille perle fra kanten af feltet, så det ud til, at publikum fik en sejr at varme sig på i påske-kulden.
Men FC Nordsjælland ligger naturligvis også nummer to af en årsag, og med i alt en halv chance i hele kampen må holdet være meget tilfreds med ét point i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker