FC Nordsjælland gjorde det igen, da klubben endnu en gang stødte ind i FC Midtjylland i pokalturneringen i fodbold.
De forsvarende pokalvindere sendte torsdag aften midtjyderne ud i ottendedelsfinalerne med en 1-0-sejr hjemme i Farum.
Søren Christensen scorede kampens eneste mål i første halvleg, da han flot sendte bolden forbi Jonas Lössl i FCM-målet.
Det var samme Søren Christensen, som i foråret afgjorde pokalfinalen i Parken mod netop FCM, da han i sidste minut scorede til 3-2.
For at det ikke skal være løgn, vandt FC Nordsjælland også pokalfinalen forrige år over FC Midtjylland.
Matchvinder Søren Christensen er forståeligt glad for, at det lykkedes for FC Nordsjælland at hente et pokalhattrick mod FC Midtjylland.
- Det er dejligt. Vi vægter pokalturneringen rigtig højt, siger han til 6'eren.
Kampen blev spillet tre dage efter, at FC Nordsjælland overraskende besejrede de danske mestre, FC København, 3-1 på udebane.
- Folk var måske lidt ramt rent fysisk efter vores kamp i Parken, men vi gav alt, hvad vi kunne.
- Vi er skarpe for tiden, og det er endda sagt med det in mente, at vi brændte store chancer i første halvleg. Men vi fik afvist dem i den anden ende, siger Søren Christensen.
HB Køge er også klar til kvartfinalerne efter en 2-1-sejr ude over FC Roskilde fra 1. division.
Der måtte dog forlænget spilletid til, før Superliga-klubben sejrede.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde