FCN-stopper afløser skadet Bjelland på landsholdet
Victor Nelsson er fast mand på U21-landsholdet, der har kvalificeret sig til EM. Her ses han i kamp mod Færøerne sidste efterår. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Bjelland har pådraget sig en forstrækning i læggen og bliver erstattet af Victor Nelsson.
FC Nordsjællands Victor Nelsson kan få landsholdsdebut, når Danmark møder Irland og Georgien i EM-kvalifikationen.
Den 20-årige midterforsvarer er onsdag blevet indkaldt til A-landsholdet som afløser for Andreas Bjelland.
FC København-spilleren har pådraget sig en mindre forstrækning i læggen og må forlade lejren, oplyser Dansk Boldspil-Union på Facebook.
Victor Nelsson er fast mand på det U21-landshold, der har kvalificeret sig til EM, og han er i øjeblikket sammen med landsholdskammeraterne ved at forberede sig til turneringen i Italien.
Bjellands skade gør, at U21-landstræner Niels Frederiksen nu må undvære stopperen i forberedelserne, indtil de to A-landskampe er overstået.
Ligesom på ungdomslandsholdet er Victor Nelsson en central figur på sit klubhold, FC Nordsjælland.
Den blonde forsvarer var på banen i 34 kampe i den netop overståede superligasæson.
Danmark møder Irland på fredag og Georgien på mandag. Begge kampe spilles i Telia Parken i København.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker