FCN-træner ærgrer sig og kalder fejl for latterlige
Kasper Hjulmand var skuffet, efter at FC Nordsjælland-træneren måtte se sit hold tabte på udebane til bundproppen Hobro IK søndag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tre dumme fejl var ifølge Kasper Hjulmand årsagen til, at FC Nordsjælland søndag tabte 2-3 ude mod Hobro.
FC Nordsjælland kom søndag helt ned på jorden igen efter 4-1 sejren over Sønderjyske senest i Superligaen.
Søndag blev det således til et nederlag på 2-3 på udebane til ligaens absolutte bundprop fra Hobro IK.
FCN sad ellers på det meste af spillet, og holdet havde ligeledes flest chancer, men alligevel var gæsterne fra Farum hele tiden et skridt efter et kynisk Hobro-hold.
FCN-træner Kasper Hjulmand var derfor godt irriteret efter kampen, som ikke gik hans vej.
- Det var os, der havde teten, og Hobro der hængte på, og så fik de nogle mål ud af ingenting. Hobro fik blandt andet et latterligt kontramål, hvor vi glemte alt, vi havde snakket om inden kampen.
- Vi efterlod alt for meget plads, og det var fuldstændigt latterligt, siger Kasper Hjulmand.
FCN har i denne sæson kun hentet to point på udebane, men den statistik bekymrer ikke træneren.
- Vi har været meget uheldige med vores udebanekampe i indeværende sæson. Vi har spillet nogle rigtig gode kampe på udebane i år, men marginalerne har været imod os, siger Hjulmand.
Kampen mod Hobro var ifølge Kasper Hjulmand ingen undtagelse.
- Vi lavede nogle dumme fejl mod Hobro, men marginalerne var også imod os.
- Vi scorede to mål på udebane og skabte mange chancer, og det burde jo egentlig være nok, men vi lavede tre latterlige fejl, der ødelagde det for os, siger Kasper Hjulmand.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde