FCN-træner gav ikke hånd: Havde travlt med mine spillere
Johannes Hoff Thorup ville ikke sige meget om dommerkendelserne, men var tydeligt frustreret efter 1-2-nederlaget til Brøndby. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Johannes Hoff Thorup gav ikke hånd til Jesper Sørensen efter slutfløjt, da han havde travlt med sine spillere.
Der var flere oppe i det røde felt undervejs i topbraget mellem Brøndby og FC Nordsjælland søndag aften.
Det skyldtes især situationen i forbindelse til Brøndbys mål til 2-1 i anden halvleg, hvor FCN efterlyste et frispark til Mohamed Diomande, inden Nicolai Vallys bragede bolden op i hjørnet til kampens resultat 2-1.
Ikke nok med at der var heftige protester på banen, så var der også skænderier mellem de to cheftrænere, og efter kampen blev det ikke givet hånd.
En tydelig frustreret FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup vendte sig i stedet mod egne folk.
- Jeg havde travlt med mine spillere. Vi skulle ikke trække unødvendige gule kort.
- Jeg kunne godt forstå, hvis spillerne var frustrerede, siger Johannes Hoff Thorup.
Det manglende frispark ville Hoff Thorup helst ikke svare på af frygt for konsekvenserne.
- Hvis jeg står og brokker mig over dommerne, så kommer der en overskrift ud af det, så det holder jeg mig fra at svare på.
- Jeg vil bare sige, at de fleste på stadionet godt kunne se, hvad der skete, lyder det fra en irriteret cheftræner.
Selv om det ikke blev til et håndtryk til Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen efter kampen, er det ikke noget, han tænker så meget over.
For der kommer nok en anden gang, hvor det kan lade sig gøre.
- Det går jeg ikke så meget op i. Vi skal nok se hinanden i øjnene igen. Mon ikke vi får hinanden at se et par gange derude igen.
- Johannes er en god kollega. Det opfatter jeg ham bestemt som. Jeg håber også, at han opfatter mig sådan, men det er klart, at nogle gange kommer sindene i kog derude, siger Brøndbys cheftræner.
FCN ligger med nederlaget på femtepladsen med 22 point. Seks point op til Brøndby på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker