FCN-træner savner skarphed og kvalitet
Det var med øjnene rettet mod jorden, at FC Nordsjælland-spillerne stumt passerede pressen efter 1-2-nederlaget i Herning mod FC Midtjylland, der sender sjællænderne ned på sidstepladsen i Superligaen.
Men trods nederlaget, så glædede træner Kasper Hjulmand sig over mange positive momenter især i første halvleg, men måtte se sæsonens femte nederlag i otte kampe tikke ind.
- Det var endnu engang en lige kamp, som vi tabte med ét mål. Det er fjerde gang, at det sker. Men jeg tror, vi skal passe på med at sige, at det er mentalt eller at det er fordi, at vi er et bundhold og uheldige. Det er ingen af delene.
- Vi mangler skarphed og kvalitet, og det kommer ikke faldende ned fra himlen, det er vi nødt til at søge, siger Kasper Hjulmand.
Han ser en meget lige række, som det kræver hårdt arbejde at rykke sig i.
- Jeg synes, Superligaen er meget tæt. Og jeg synes ikke, at man kunne se, at FCM er suverænt nummer ét og vi er suverænt i bunden. Alle 12 hold er meget ligeværdige og man kan ikke sige noget til de nederlag, vi har fået.
- Men vi er hverken dårligere eller bedre end de andre, det er de små marginaler, det handler om, siger Kasper Hjulmand.
Han glæder sig dog over, at hans hold har rykket sig i de første otte kampe.
- Hvis man har set vores første kampe og så kampen i dag, så kan man se, at der er fremskridt, siger træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde