Efter søndagens kampe, hvor FCN med en 1-0-udesejr over Brøndby overtog førstepladsen i ligaen med blot én spillerunde tilbage, indrømmer FCN-træner Kasper Hjulmand, at han hele tiden har talt om guldet med sine spillere.
- Jeg tror, at mine spillere har en rigtig god fornemmelse inden onsdagens sidste spillerunde. Vi har lige siden vinterpausen talt om guldet, men kun internt i klubben. Så omvendt det, vi har sagt i medierne, så er vi forberedte på det her, siger Hjulmand.
Med FCK's 0-1-nederlag ude til FC Midtjylland er Kasper Hjulmands mandskab to point foran de forsvarende mestre.
- Selvfølgelig kommer det bag på mig, at vi står i en så god position, lyder det fra Kasper Hjulmand.
FCN møder i sidste spillerunde AC Horsens' bronzeaspiranter i Farum, og på spørgsmålet om, hvorvidt FCN-spillerne får gummiben inden klubbens klart største kamp nogensinde, svarer træneren:
- Jeg frygter det i hvert fald ikke, men det kan selvfølgelig ske. Nu handler det bare om, at vi de næste dage fokuserer på det faglige. Det vil sige, hvordan vi slår AC Horsens? Vi skal begrave os i det faglige, og det tror jeg, hjælper spillerne, siger Kasper Hjulmand.
FCK får i sidste spillerunde besøg af Silkeborg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned