FCN: Uefa bør vurdere trænerens reaktion
FC Nordsjælland håber, at det europæiske fodboldforbund (Uefa) også vil behandle reaktionen fra træner Shakhtar Donetsks træner Mircea Lucescu, når forbundet skal vurdere, om Luiz Adriano skal have en straf for mangel på fairplay.
Adriano så stort på alle fairplay-begreber, da Shakhtar ville aflevere bolden til FCN efter et dommerkast. Brasilianeren tog i stedet bolden til sig og udlignede til 1-1.
Mircea Lucescu gjorde ifølge FCN's sportsdirektør Jan Laursen ikke meget for at overbevise sine spillere om, at de efterfølgende skulle give de danske mestre et gratis mål.
- Det er vores holdning, at scoringen i sig selv bryder mod alle fairplay-regler og opfordringer, men at ansvaret for håndteringen af episoden og de efterfølgende begivenheder ligger hos klubben og cheftræneren.
- Vi håber at alle begivenheder, reaktioner og mangel på samme, indgår i Uefa's bedømmelse af sagen og håber, at man vil lade handling følge ord omkring fairplay og gensidig respekt mellem alle parter i fodboldens verden, siger Jan Laursen til FCN's hjemmeside.
FC Nordsjælland tabte Champions League-opgøret til de ukrainske mestre med 2-5.
Disciplinærsagen mod Luiz Adriano bliver afgjort torsdag den 27. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker