Der var rigeligt med chancer i begge ender, da FC Nordsjælland søndag slog Randers med 2-0 på udebane. Gæsternes Nicolai Stokholm afgjorde kampen i første halvleg med to mål.
Begge mandskaber havde i løbet af ugen været på hårde europæiske opgør uden at få point for anstrengelserne. Nordsjællænderne tabte hjemme med 0-1 til portugisiske Sporting Lissabon, mens Randers ligeledes led et hjemmenederlag på 2-3 mod schweiziske FC Lausanne.
Fra kampens begyndelse virkede Randers som det hold, der var klart mest mærket af de europæiske midtugestrabadser. Udeholdets offensive trio med Anders Granskov og Tobias Mikkelsen på kanterne og Nicki Bille i midten spillede sig således flere gange igennem til store chancer.
Men hvor de offensive folk fra udeholdet skabte mange muligheder foran mål, så var det fra den defensive midtbaneslider og Nordsjælland-kaptajn Nicolai Stokholm, at målene kom.
Efter godt en halvtime headede en udækket Stokholm et hjørnespark ind bag David Ousted Hansen, og kort før pausen fordoblede han føringen via et godt dybdeløb og en stikning fra Nicki Bille.
Hvor Randers i slutningen af sidste sæson var svære at slå på grund af en gennemgående fightervilje, så havde holdet svært ved at kæmpe sig tilbage i kampen i dag. Såvel Mikkel Beckmann som Yura Movsisyan leverede nærgående forsøg, men målene udeblev.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker