FCV-lejr om nederlag i Esbjerg: Tæt på en offday
FC Vestsjællands træner Michael Hansen, søndag aften i superligakampen i Esbjerg. Foto: Niels Husted/POLFOTO
Niels Husted/POLFOTO
FC Vestsjælland led søndag aften et klart 0-3-nederlag i Esbjerg i en kamp, hvor ikke ret meget fungerede.
FC Vestsjælland tabte søndag aften i Esbjerg med 0-3, og i FCV-lejren erkendte man, at hjemmeholdet var bedre og hurtigere gennem hele superligakampen.
FC Vestsjælland-målmand Thomas Mikkelsen havde en uheldig rolle i esbjergensernes første scoring, der faldt efter et hjørnespark, hvor målmanden ikke så alt for heldig ud.
- Det er jo desværre sådan noget, der sker for en målmand engang imellem. Det behøver vel ikke nogen forklaring. Bolden smuttede bare ud af hænderne på mig, så det var bare uheldigt, siger Thomas Mikkelsen.
- Det var tæt på at være en offday i dag, og vi opfattede ikke tingene hurtigt nok, hvorfor det blev svært mod et hold som Esbjerg, siger Mikkelsen.
FCV-cheftræner Michael Hansen var ligesom sin målmand enig i, at FC Vestsjælland ikke leverede optimalt og derfor havde det svært på Blue Water Arena.
- Vi var jo reelt kun med i kampen så længe, der stod 0-0, siger Michael Hansen og tilføjer:
- Efter scoringen var vi dårlige på alle parametre og gav alt for meget væk. Vi manglede hurtighed, overskud og fysisk styrke og var konstant bagefter.
FC Vestsjællands næste kamp er 22. september på hjemmebane, hvor de danske mestre fra AaB kommer på besøg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned