Federer besejrer østriger og er tilbage i sæsonfinalen
Roger Federer fik oprejsning ved ATP Finals i London ved at slå Dominic Thiem tirsdag aften. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Efter nederlag i den første kamp rejste Roger Federer sig i sæsonfinalens gruppespil ved at slå Dominic Thiem.
Roger Federer undgik et tidligt farvel i sæsonfinalen i tennis.
Schweizeren, der havde tabt sin første kamp i gruppespillet ved ATP Finals i London, rejste sig med en sejr over Dominic Thiem.
37-årige Federer vandt tirsdag aften 6-2, 6-3 over østrigeren. Havde Federer tabt, så havde han været færdig i turneringen.
Det skyldtes, at Federer havde tabt sin åbningskamp til japaneren Kei Nishikori i to sæt.
- Det føles godt. Jeg er meget glad for, at jeg viste den reaktion efter den seneste kamp, siger Federer ifølge AFP.
- Imod Kei tænkte jeg negativt i stedet for at tænke positivt. Det var skuffende, men det sker. Denne gang var jeg mere positiv og glad på banen.
- Jeg elsker at spille i London, og jeg var nødt til at minde mig selv om, hvilket privilegie det er. Jeg håber, at jeg viste det, siger verdenstreeren.
Kun én gang tidligere i karrieren er Federer røget ud efter gruppespillet. 14 ud af 15 gange er han gået videre. Han er med i sæsonfinalen for 16. gang og har vundet turneringen seks gange.
Federer skal i den tredje og sidste gruppekamp møde Kevin Anderson, som tidligere tirsdag slog Nishikori i to overbevisende sæt med cifrene 6-0, 6-1.
Alle fire spillere fra gruppen har stadig mulighed for at gå videre til semifinalerne. Kun de to bedste fra gruppen går videre.
Hvis Federer vinder ATP Finals, så vil det være hans titel nummer 100.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker