Federer dropper French Open og satser på Wimbledon
Roger Federer dropper French Open og satser på Wimbledon. Foto: /ritzau/AP/Ted S. Warren
/ritzau/AP/Ted S. Warren
Efter flere ugers pause har Roger Federer valgt også at skippe grand slam-turneringen French Open.
Tennisspilleren Roger Federer vil spare sig selv og dropper at stille op til grand slam-turneringen French Open.
I stedet vil schweizeren satse på turneringerne på græs og hardcourt, som er underlag, der passer ham bedre end grus.
- Beklageligvis har jeg besluttet ikke at stille op i French Open. Jeg har arbejdet hårdt både på og uden for banen i den seneste måned.
- Men for at spille på ATP World Touren i mange år endnu føler jeg, det er bedst at skippe grussæsonen i år og forberede mig til græs- og hardcourt-sæsonen, siger Federer til sin egen egen hjemmeside.
Dermed vil 35-årige Federer satse på årets tredje grand slam-turnering, Wimbledon.
Federer vandt årets første grand slam-turnering, Australian Open, og har vundet samlet 18 grand slam-titler i karrieren.
- Starten af året har været magisk for mig, men jeg må erkende, at min programplanlægning vil være nøglen til min holdbarhed fremadrettet.
- Derfor har mit hold og jeg konkluderet, at det ikke var i min bedste interesse i forhold til min tennis og fysiske forberedelse for resten af sæsonen at spille en enkelt grusturnering.
- Jeg vil savne de franske fans, som altid har støttet mig. Jeg ser frem til at se dem på Roland Garros næste år, siger Federer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned