Federer dumper mod verdens nummer 114
Den schweiziske superstjerne Roger Federer har haft en skidt sommer på tennisbanen, og lørdag løb den tidligere verdensetter ind i en ny skuffelse.
I ATP-turneringen i Hamburg måtte Federer give fortabt i semifinalen mod kvalifikationsspilleren Federico Delbonis, der vandt 7-6, 7-6.
Det var noget af en overraskelse, eftersom argentineren Delbonis kun er rangeret som nummer 114 på den seneste verdensrangliste.
Roger Federer har tidligere vundet turneringen på grusunderlaget i Hamburg fire gange, men må altså vente mindst et år på sejr nummer fem.
I sidste måned røg han sensationelt ud af Wimbledon allerede i anden runde, og han har tilsyneladende ikke helt fundet tilbage på det gamle niveau efter den dukkert.
Federico Delbonis møder italieneren Fabio Fognini i slutkampen søndag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde