Federer efter skidt 2013: Jeg fornemmer bedre tider
Foto: Carl Court /Scanpix
Carl Court /Scanpix
Roger Federer har det seneste årti været en fast bestanddel af den absolutte verdenstop inden for tennissporten.
Men schweizerens status i verdenstoppen er blevet ændret i 2013, og han er aktuelt rykket ned som nummer syv på verdensranglisten efter en sæson med blot en enkelt turneringssejr.
Den 32-årige tennisstjerne fornemmer dog, at han er på vej i den rigtige retning efter sine præstationer i de seneste tre turneringer.
Senest nåede han semifinalen ved ATP-sæsonfinalerne i London. Før det nåede han en finale og en semifinale i henholdsvis Basel og Paris.
- Jeg tror, at der er muligheder for mig næste år. Denne afslutning på året har været stærkere, end jeg havde troet.
- Jeg er mere positiv, når jeg ser fremad, end jeg var for nogle få måneder siden, hvor jeg var meget usikker på, hvad jeg skulle forvente af mig selv efter US Open, siger Federer, der blev slået ud af 1/8-finalerne af grand slam-turneringen i New York.
- Jeg har fået selvtilliden tilbage, og jeg glæder mig til at gå på vinterpause og starte op igen frem mod næste sæson, siger schweizeren.
I et årti har Federer permanent været en del af top-fire i verdenen. Schweizeren bekymrer sig dog ikke det store om sin nuværende placering på verdensranglisten.
- Det ville være dejligt at blive i top-fire, eller top-otte, noget i den dur. Men det er udelukkende af seedningsmæssige årsager, siger han.
Roger Federer tyvstarter allerede næste sæson sidst i december, hvor han er tilmeldt en ATP-turnering i Brisbane.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker