Med sejr i tre sæt i Wimbledon-semifinalen over tyske Tommy Hass er Roger Federer snublende tæt på sin 15. grand slam-sejr.
Tyske Tommy Haas kæmpede bravt, men forgæves. Han kunne ikke for alvor true Wimbledon-favoritten Roger Federer, der vandt det indbyrdes opgør i semifinalen med 7-6, 7-5, 6-3.
Begge spillere servede imponerende fejlfrit, og derfor skulle kampen også hen i det 24. parti, før det første servegennembrud var en realitet. Det var Roger Federer, der på den måde sikrede sig andet sæt. Da det lykkedes for anden gang i kampen ved stillingen 4-3 i tredje sæt, var det reelt afgørelsen, der faldt.
Sejren betyder, at Roger Federer på søndag står med muligheden for at vinde sin 15. grand slam-titel i karrieren, hvilket vil være enestående i tennishistorien. Én rekord har Federer dog allerede brudt. Det bliver hans 20. grand slam-finale i karrieren, og det er én mere, end Ivan Lendl nåede at spille.
Finalemodstanderen bliver enten hjemmepublikummets yndling, Andy Murray fra Skotland, eller amerikaneren Andy Roddick.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde