Federer er videre i Australian Open efter tæt kamp
Roger Federer kom under pres, men formåede at holde hovedet koldt og vinde i tre sæt over briten Daniel Evans.
Den schweiziske tennisspiller Roger Federer er videre til tredje runde af Australian Open.
Men den forsvarende mester kom onsdag morgen dansk tid på en hård prøve i turneringens anden runde, og det tog 2 timer og 33 minutter, inden sejren kom i hus i tre sæt.
Imponerende spil fra britiske Daniel Evans pressede Federer, og den 37-årige schweizer måtte ud i tiebreak i både første og andet sæt.
Men den rutinerede Federer var alligevel for stor en mundfuld for 28-årige Evans, der fik brudt sin serv en enkelt gang i tredje sæt og dermed tabte kampen med cifrene 6-7, 6-7, 3-6.
- Jeg troede, at jeg kunne trække fra ham midtvejs i andet sæt, men det kunne jeg ikke til hans fortjeneste. Han spillede godt, siger Federer ifølge nyhedsbureauet AFP.
Federer møder i tredje runde amerikaneren Taylor Fritz, der slog franske Gaël Monfils i fire sæt.
Også den sjetteseedede Marin Cilic er videre til tredje runde. Kroaten måtte dog afgive et sæt, da han besejrede amerikanske Mackenzie McDonald fra USA med cifrene 7-5, 6-7, 6-4, 6-4.
Onsdag middag dansk tid lykkedes det også andenseedede Rafael Nadal at spille sig videre til tredje runde.
Spanieren besejrede Matthew Ebden fra Australien i tre sæt med cifrene 6-3, 6-2, 6-2.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned