Federer får flot jubilæumssejr mod fightende franskmand
Roger Federer hentede lørdag sin sejr nummer 350 i grand slam-sammenhæng, da han besejrede Lucas Pouille ved Wimbledon. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Roger Federer hentede sin grand slam-sejr nummer 350 med sejren i tre sæt over Lucas Pouille ved Wimbledon.
Roger Federer kan fortsat drømme om at vinde Wimbledon for niende gang i karrieren.
Lørdag aften spillede den schweiziske tennisstjerne sig videre til fjerde runde med en sejr over Lucas Pouille.
37-årige Federer vandt 7-5, 6-2, 7-6 over franskmanden på Centre Court i London.
Sejren var nummer 350 for Roger Federer i grand slam-sammenhæng, hvilket er flere end nogen anden spiller i historien.
27.-seedede Lucas Pouille gjorde det ellers glimrende og ydede den 20-foldige grand slam-vinder værdig modstand.
Den 25-årige franskmand havde to muligheder for at bryde Roger Federers serv i første sæt, men schweizeren fik afværget dem begge.
Foran 6-5 fik Roger Federer så udnyttet sin anden sætbold og sikret sætsejren.
I andet sæt var schweizeren mere dominerende. Med to servegennembrud kom han foran 4-0, hvorefter han dog fik brudt sin serv for første gang i kampen.
Med endnu et servegennembrud til 6-2 afgjorde Roger Federer imidlertid sættet til egen fordel.
I tredje sæt var begge spillere sikre i deres servepartier, og først i sættets 12. parti kom den første breakbold, som samtidig var matchbold.
Den tilfaldt Roger Federer ved stillingen 6-5, men Lucas Pouille afværgede den med et servees. Endnu et servees skaffede ham senere partiet.
Så skulle de to spillere ud i en tiebreak, og her strøg Roger Federer frem til en 4-1-føring og senere tre matchbolde ved 6-3.
Lucas Pouille fik afværget den første, men på den anden blev han presset til at sende bolden i nettet.
I fjerde runde skal Roger Federer møde Matteo Berrettini.
Den 17.-seedede italiener vandt efter en lang kamp 6-7, 7-6, 4-6, 7-6, 6-3 over argentineren Diego Schwartzman.
Argentineren havde tre matchbolde i fjerde sæt, men han formåede ikke at udnytte dem.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet