Federer fører Schweiz til ny Hopman Cup-triumf
Schweizeren Roger Federer slog Alexander Zverev i den første singlekamp i Hopman Cup-finalen mod Tyskland. Titlen endte med at gå til Schweiz. Foto: Tony Ashby/Ritzau Scanpix
Tony Ashby/Ritzau Scanpix
Schweizerne Roger Federer og Belinda Bencic vandt for andet år i træk tennisturneringen Hopman Cup.
Det schweiziske makkerpar Roger Federer og Belinda Bencic kan noget særligt i tennisturneringen Hopman Cup i australske Perth, hvor lande dyster mod hinanden.
I lørdagens finale mod Tyskland vandt Federer og Bencic den afgørende doublekamp over Alexander Zverev og Angelique Kerber med cifrene 4-0, 1-4, 4-3.
I tredje og afgørende sæt skulle det afgøres i tiebreak, og her var Federer og Bencic skarpest i nogle yderst underholdende dueller mellem de fire topspillere.
Med sejren på 2-1 i kampe forsvarede Schweiz dermed sidste års Hopman Cup-titel.
Og det skete efter præcis samme drejebog som i sidste års finale mellem de to tennisnationer.
I de to singlekampe, der blev spillet tidligere lørdag, havde Tyskland og Schweiz vundet en kamp hver.
Federer indledte finaledysten over tre kampe med at vinde 6-4, 6-2 over Zverev. Det bragte Schweiz foran med 1-0 i kampe. Det var også tilfældet i 2018.
Kerber fulgte dernæst op med en sejr over Bencic på 6-4, 7-6. Dermed udlignede Tyskland til 1-1 i kampe. Igen var det også scenariet sidste år.
Federer har nu vundet Hopman Cup tre gange som spiller, da han også tidligere i karrieren vandt med makkeren Martina Hingis. Det skete i 2001.
Dermed er Federer den eneste spiller, som har vundet turneringen tre gange.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde