Federer fortsætter sin dominans under tag

Det er schweizerens fjerde turneringssejr i træk indendørs, efter han sluttede 2011 med at vinde ATP-turneringerne i Basel, Paris og London.

- Selvom jeg spillede en god indendørssæson sidste år, så er dette alligevel en fantastisk start.

- Jeg formåede at bevare optimismen efter nederlaget i Davis Cup, og det var vigtigt for mig. Denne bane føles som hjemme for mig, siger Roger Federer ifølge AFP.

Den tidligere verdensetter led sit første nederlag i en Davis Cup-kamp i ni år, da han for en uge siden tabte 6-4, 3-6, 6-7, 2-6 til amerikaneren John Isner i et opgør mellem USA og Schweiz.

Federer havde dog fuldstændig styr på sagerne søndag mod Juan Martin del Potro i finalen i den hollandske ATP-turnering.

Schweizeren kom foran 5-0 i første sæt, og han havde vundet sættet efter 33 minutter.

Det er Federers turneringssejr nummer 71, og det er hans anden sejr ved ATP-turneringen i Rotterdam, som han også vandt for syv år siden.

- Det er utroligt, at der skulle gå syv år, før jeg kunne forsvare denne titel. Jeg håber, at der ikke kommer til at gå så lang tid til næste gang. Men hvis der skulle gå så lang tid, så vil det betyde, at jeg spiller syv år mere, siger Roger Federer.

/ritzau/

Foto: Paul Vreeker /Scanpix

Roger Federer er dygtig til at spille tennis under tag. Det førte han bevis for igen søndag, da han vandt finalen i Rotterdam Open over argentineren Juan Martin del Potro med 6-1, 6-4.

Offentliggjort Sidst opdateret